Tilskud til at blive selvforsynende

Flere donorer har givet beløb – typisk 10.000 danske kr. – så driftige unge har fået en stor chance for at starte aktiviteter.

Det har været til køb at scooter, et stykke jord til opstart af hønsehold, en bar med poolbord, bygning af et lille hus til udlejning, køb af computer, så det var muligt at få job, køb af cykler til brug ved rundvisning i slummen og andet.

Vi følger udviklingen tæt  – i 2014 blev det til syv besøg i Uganda.

For år tilbage ville de handikappede gerne starte forretning. En fik 2 sække trækul, en anden en kasse sæbe, en fik en bunke tøj, og den fjerde fik petrolium.

Da det hele var solgt, var pengene også brugt, så det var en kort karriere for de handelsfolk.