Jeg er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i Danmark i hjemmeplejen og på Amtssygehuset i Gentofte. Første gang, jeg var i Afrika, var i 1983, hvor min mand fik et Danida-job i Tanzania for to år. Dengang gik tiden mest med at holde styr på vores fire børn, der var mellem 3 og 10 år gamle, da vi ankom. Siden vi rejste hjem i 1985, har jeg jævnligt besøgt Tanzania, og da alle børnene var flyttet hjemmefra, blev der mulighed for at komme tilbage til Afrika: Min mand fik et job i Ugandas hovedstad Kampala som Danida-rådgiver og blev senere ansat på den danske ambassade. Vi ankom i september 2001, og i stedet for de 2-3 år, vi havde regnet med, blev vi i Uganda i næsten 6 år.
Som medfølgende hustru havde jeg ikke et lønnet job og brugte i stedet min tid på de svagest stillede i landet. Seks dage efter at jeg ankom til Uganda, tog jeg med til et møde i International Women Organisation, en velgørende forening drevet hovedsageligt af medfølgende hustruer. De stod og manglede en, der kunne føre et gadepige-projekt videre, fordi koordinatoren af projektet forlod Uganda samme dag. Jeg meldte mig, og siden er det gået slag i slag. Se mere under punktet “Sådan begyndte det”.
I 2007 fik min mand et nyt job, i Zambia, og i 2009 flyttede vi hjem til Danmark permanent. Men jeg har ikke sluppet mine projekter i Uganda og rejser derned 8-10 gange om året for at betale skolepenge og holde styr på projekterne.