Bliv frivillig

Har du altid drømt om at komme til Afrika og hjælpe, måske som en del af et sabbatår, kan jeg hjælpe med at arrangere det hele gennem mine mange kontakter.

Gennem årene har jeg været vejleder for mange pædagogstuderende, som tog deres praktikophold på et børnehjem eller et ungdomsfængsel i Uganda.

Der er altid brug for hjælp på for eksempel børnehjemmene, hvor der typisk ikke er meget personale eller mange penge at gøre godt med. Har du en musikalsk baggrund, for eksempel i en garde eller i et brassband, kan du også blive musiklærer for børnene på M-lisada-børnehjemmet, hvor de driver et orkester, men ikke har råd til musiklærere udefra.

Hvis du vil arbejde som frivillig, skal du selv betale flybillet, vaccinationer og leveomkostninger i Uganda. Men er du indstillet på at bo lidt primitivt, kan du leve billigt dernede.

Børn fra børnehjemmet Little Angel